Opskrifter

Mere fisk på de danske borde

krabbeklør tilberedning

Krabbe med æblesalat

Nem tilberedning af de lækreste krabbeklør med æblesalat

45 min
4 pers.
Normal

Ingredienser

8 klør Snekrabbe, taskekrabbe eller kongekrabbe
2 Æbler
1 Citron
1/2 Rødløg
1/2 Rød chilli
2 stilke Bredbladet persille
2 stilke Dild (Kan undlades)
2 Fed hvidløg
Brøndkarse
Salt og friskkværnet peper
Brød
Smør

Fremgangsmåde

  • Det ene æble skæres i små tern og vendes med 2 spsk. citronsaft.
  • Rødløg, chili og persille hakkes fint og tilsættes. Blandingen smages til med salt, peber og knust hvidløg. Sættes tildækket på køl til servering.
  • Det andet æble skrælles, skæres i grove stykker og lægges i en gryde med 1/2 dl. vand samt 2 spsk. citronsaft. Lad det simre under låg ved svag varme til æblerne er møre - ca. 10 min. Væden hældes fra, og æblerne presses gennem en si til en fin puré.
  • Puréen smages til med finthakket dild samt salt og peber. De optøede krabbeklør anrettes med tyndtskårne æbleskiver, puréen og de marinerede æbler samt brøndkarse.
  • Serveres med lunt brød og smør.Tip: I stedet for krabbe kan du anvende jomfruhummer eller rejer.

Relaterede opskrifter