Mørksej med pasta og flødestuvet spinat
Mørksej, pasta og flødestuvet spinat
30 min
4 pers.
Normal
Ingredienser
500 g | Mørksej i filet |
500 g | Frossen helbladet spinat |
2 spsk | Majsstivelse |
2 1/2 dl | Fløde (9%) |
1 | Fed hvidløg |
2 | Porrer |
500 g | Frisk pasta |
Salt og peber |
Fremgangsmåde
- Kom spinat og 2 dl vand i en gryde, og varm op under låg, til spinaten er optøet.
- Opløs majsstivelsen i fløden, hæld blandingen i spinaten, og kog godt igennem under omrøring.
- Skær mørksejen i store tern, og hak hvidløget fint.
- Vend fisk og hvidløg i spinaten, og damp ved svag varme under låg i 3 minutter.
- Bring en stor gryde letsaltet vand i kog.
- Skær porrerne i 2 cm tykke skrå skiver.
- Kog pastaen i det antal minutter, som er angivet på emballagen, og tilsæt porrerne de sidste 2 minutter af kogetiden. Skal pastaen koge mindre end 2 minutter, tilsættes porrerne først.
- Hæld vandet fra pastaen, og vend forsigtigt spinaten sammen med pasta og porrer.
- Smag til med salt og peber, og servér straks.