Rødtunge i ovn
Super god opskrift på rødtunge i ovn med parmaskinke og pasta.
30 min
4 pers.
Normal
Ingredienser
8 (ca. 450g) | Rødtungefileter |
4 | Rødløg |
2 spsk | Olivenolie |
4 stilke (el. 1½ tsk tørret) | Rosmarin |
2 dl | Hvidvin |
8 skiver | Parmaskinke |
Peper | |
400 g | Kogt pasta |
Fremgangsmåde
- Skær løgene i store tern, og svits dem i 1 spsk olie i en gryde i et par minutter.
- Tilsæt finthakket rosmarin og hvidvin, og lad løgene simre i 15 minutter.
- Flæk rødtungefileterne, læg de to stykker rødtungefilet i forlængelse af hinanden, og rul dem sammen til en rulle.
- Fold en skive parmaskinke sammen på midten på den lange led, og rul den rundt om fiskerullen.
- Fortsæt på samme måde med alle rødtungefileter og parmaskinke.
- Stil rullerne i et ildfast fad med bagepapir, drys med peber, og bag i ovnen i 15 minutter ved 225 grader.
- Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand i det antal minutter, som er angivet på pakken.
- Vend den færdigkogte pasta og 1 spsk olivenolie grundigt sammen med løgsaucen.
Servér rødtungerullerne med pastaen og en stor skål salat.
Anden egnet fisk:
ising, skærising, skrubbe, rødspætte